PRODUKTINFORMATION



Tak fordi du besøger SMYKKESTREGER!
Vi vil gerne, at du får den bedste oplevelse hos os, så nedenfor har vi lavet en grundig beskrivelse af generel smykkepleje og af de metaller, overflader og sten, der bliver brugt i de smykker, der bliver solgt på SMYKKESTREGER. På den måde ved du altid, hvad du køber hos SMYKKESTREGER, og hvordan du vedligeholder det bedst muligt efterfølgende.




Emner (gå direkte til):




Generel smykkepleje
Dit smykke skal selvfølgelig kunne holde i lang tid. For at sørge for, at det holder sig så godt som muligt, er der flere gode råd:

Selvfølgelig skal dit smykke bæres - men bær det med omtanke.
Tag smykket af, når du dyrker sport, laver havearbejde, vasker op osv. Sved, skidt og rengøringsmidler og parfume er ikke godt for smykkerne eller deres overflade. Smykket risikerer øget slitage ved denne påvirkning.

Undlad at bade og sove med dine smykker. Varmt vand og sæbe kan opløse lim (som evt. holder sten), og gøre smykkerne matte og grimme. Har du dine smykker på nat og dag slides de næsten dobbelt så hurtigt. Dette gælder både metaller, overflader og sten. Ørestikker bliver skæve, og også halskæder og andre smykker kan få forkert pres, når du ligger på dem.   

Undgå at få parfume på dine smykker. Skal du nødvendigvis bruge parfume, creme og hårlak i nærheden af dine smykker, så tag det på i god tid, så det kan nå at tørre, inden du tager dine smykker på. Dine smykker kan miste glansen og overfladebehandlingen (forgyldning, oxidering m.m.) på grund af produkterne. OBS: Hvis du har perlesmykker kan perlerne tage uoprettelig skade af sådanne produkter.

Er dine smykker fedtede og snavsede, så rengør dem med lunkent vand og et fedtopløsende rengøringsmiddel. Brug evt. en gammel tandbørste, for at komme i bund.

Er dine smykker anløbne, kan du bruge en sølvpudseklud. Den er imprægneret med et pudsemiddel til sølv. Hvis det er svært at komme til med en pudseklud, eller hvis smykket er ekstra anløbent kan du rense det i flydende sølvrens.

Når du renser dine smykker i sølvrens, så vær opmærksom på, at du kun skal give det et hurtigt dyp. Et længerevarende ophold i sølvrens kan nemlig få forgyldning og oxidering til at forsvinde, pålimede sten kan falde ud, narturstene og perler kan blive ødelagt. Brug eventuelt en gammel tandbørste. På den måde kan du selv styre, hvor der kommer smykkerens.

 
Guld
Guld er et af de ædle metaller, hvilket betyder, at det ikke bliver angrebet af ilt eller andre stoffer - det holder sig blankt. Finguld beskrives som 24 karat. Dette er det pureste guld, men det er alt for blødt til at bruge til smykker, og derfor legerer man andre metaller sammen med guldet. Guldsmykker kan i Danmark fås i typisk 8, 14 eller 18 karat. 8 karats guldsmykker er stemplet 333, 14 karat er stemplet 585 og 18 karat er stemplet 750. Disse tal beskriver, hvor mange promille guld der er i metallet. Det vil sige, at der er 333 (ud af 1000) promille guld i 8 karat. Det er netop derfor, at guldsmykker bliver dyrere, jo højere karat det er. De metaller guldet bliver legeret med er typisk sølv, kobber og palladium. Hvis det er et rødguldssmykke, er der mere kobber i blandingen for at give en mere rødlig farve, det samme med rosaguld. I hvidguldssmykker er der mere sølv og palladium, der giver guldet en hvidere farve. Man skal dog være opmærksom på, at hvidguld aldrig kan blive helt hvidt i sig selv - der vil altid være et skær af guldfarven. Derfor lægger man typisk et lag rhodium oven på guldet, så smykket får den helt karakteristiske hvide farve. Dette kaldes en rhodinering. En rhodinering bliver slidt med tiden, og derfor skal man påregne at få lavet en ny rhodinering en gang imellem, hvis man vil genskabe den blanke, hvide overflade.
 

Sølv
Sølv er også et ædelt metal, men det bliver dog angrebet af svovlbrinte, der også findes i vores atmosfære, og det er dette, det gør, at sølv kan bliver først gulligt og derefter mørkt. Man siger, at sølv ”anløber”. Dette kan dog som oftest renses væk ved brug af flydende sølvrens eller en sølv-pudseklud. Finsølv er et blødt materiale, så derfor blander man kobber i, der er et hårdere metal, for at gøre det mere slidstærkt over for hverdagens ridser og skrammer. Sølvsmykker er typisk stemplet 925S, hvilket betyder, at 925 promille af et sølvsmykke består af rent sølv. S'et står for sterling, der kommer fra den engelske penny, der før i tiden hed en sterling, og den var netop lavet af 925 promille sølv. Derfor kalder vi denne legering for sterlingsølv. På SMYKKESTREGER kan du altid regne med, at der er tale om sterlingsølv, når vi skriver sølv.

Sølv kan få forskellige overfladebehandlinger, der giver sølvet en anden farve. Disse bliver beskrevet i de næste afsnit:
 

Rhodineret sølv
En rhodium-overflade giver den samme farve, som man ser på hvidguldssmykker. På sølvsmykker bliver denne overflade brugt af 2 grunde: Smykkerne får en mere eksklusiv glans og farve. Desuden anløber sølvsmykker ikke, når de er rhodinerede. Overfladen holder nemlig svovlbrinten væk fra sølvet. Man skal regne med, at den rhodinerede overflade med tiden bliver slidt af. Derefter kan det være nødendigt med jævnlig rensning.
Sortrhodineret sølv

Med en sort-rhodinering giver man sølvet en flot, sort overflade. Den sorte farve slides af med tiden, men er mere holdbar end en sort overflade lavet ved oxidering.
 

Oxideret (oxyderet) sølv
Den oxiderede overflade er en mørk grå overflade. Den fås ved at udsætte sølvsmykket for koncentreret svovlsyre. Det vil sige, at sølvet bliver udsat for det svovl, der normalt får sølvet til at anløbe i så høj en koncentration, at det bliver helt mørkt med det samme. Denne overflade slides forholdsvis hurtigt, og smykket vil få sit eget udtryk med mørke og lyse kontraster. Mange gange bliver et oxideret smykke smukkere af at blive brugt. Hvis du ønsker det, kan din guldsmed oxidere dit smykke igen.
 

Forgyldt sølv og rosa-forgyldt sølv
En forgyldning er et tyndt lag guld, der er lagt ovenpå sølvsmykket. Forgyldninger kan også bruges på andre, billigere metaller end sølv, men her på SMYKKESTREGER sælger vi kun forgyldte smykker af sterlingsølv. Forgyldningen kan bestå af alt fra 8 til 24 karats guld, typisk mellem 18 og 24 karat. Dette gør dog ikke den store forskel for forgyldningens holdbarhed. Forgyldninger kan dog have forskellige tykkelser alt efter producent og prisniveau, og dette gør en forskel på, hvor lang tid forgyldningen holder. Man skal altid regne med, at forgyldninger bliver slidt af. Nogle personer kan slide en forgyldning af på en måned, mens andre kan have glæde af smykkerne i mange år, før der kan ses en forskel. Det afhænger af faktorer i vores hud, og hvordan smykkerne bliver brugt. Typisk er der meget mere slid på en fingerring end på øreringe. Se endvidere de gode råd i ”generel smykkepleje”, om hvordan du slider mindst muligt på dit smykke. En ny forgyldning kan du få lavet hos din guldsmed.


Diamanter og brillanter
Diamanter består af pressede kulatomer. Den form for temperatur og pres der skal til for at danne diamanter findes kun dybt under jordens overflade. Grunden til at vi kan finde diamanter er, at de bliver ført højere op af vulkansk aktivitet. Diamanten er det hårdeste stof, der findes, og bruges bl.a. i industrien. Det er også kun diamanter, der kan slibe andre diamanter. Kun få diamanter har smykkekvalitet. Diamanter kan slibes på mange forskellige måder. Det langt mest almindelige slib for en smykkediamant er dog brilliantslibet. En brillantslebet diamant kalder vi i Danmark for en brillant... Brillantslibet består af 57 facetter. Facetter betyder sider på diamanten, og disse facetter og vinkler er nøje udregnet for at få den optimale lysbrydning. Dermed funkler og blinker brillanten allermest, når lyset fanges af stenen.

Diamanters kvalitet og værdi bliver fastsat på baggrund af flere barometre (kaldet de 4 C'er): carat, colour, clarity og cut. På dansk: carat, farve, klarhed og slib. Carat betyder, hvilken vægt diamanten har (carat skal ikke forveksles med gulds karat, der er noget andet). Fx er en stor diamant på 1,00 carat lig med præcis 0,20 gram. Jo større en diamant er, jo forholdsvis dyrere bliver den. Farven på diamanter inddeles i flere kategorier: River, Top Wesselton, Wesselton, Top Crystal, Crystal m.fl. River er den allermest sjældne farve, der er helt hvid. Top Wesselton og Wesselton, der kommer derefter, er stadig nogle af de hvideste diamanter, og det er typisk disse, der sidder i diamantsmykker. Top Crystal og Crystal m.fl. er diamanter, der begynder at have en mere og mere gullig farve. De hvide diamanter er de mest værdifulde. Klarhed beskriver, om der er uklarheder i stenen. Det vil sige, om der er indeslutninger i stenen, der forhindrer lysets gennemtrængning. Klarhed beskrives ved hjælp af kategorierne: FL (flawless), IF (internally flawless), VVSi (very very small inclusions), VSi (very small inclusions), Si (small inclusions) og Piquerede sten (uklarhederne kan ses med det blotte øje) Det er typisk VVSi, VSi og Si, der bruges til smykker. Jo færre uklarheder, jo højere kvalitet og jo flottere brillans (funklen). Og til sidst slibet, der er den eneste menneskeskabte kvalitetsfaktor. Det er denne faktor, der bestemmer, hvilken vej lyset får gennem stenen, og dermed hvilket skin diamanten får - dette er dermed en meget afgørende faktor for smykkediamantens kvalitet.

SMYKKESTREGER vedlægger et diamantbevis, med oplysning om kvalitet, hvis der er tale om et guldsmykke med diamanter.
 

Zirkonia - (Syntetisk cubic zirkonia (cz))
- er en kunstig fremstillet sten, som har en tilstræbt lighed med en diamant. Syntetisk cubic zirkonia laves ved hjælp af maskiner, hvor kul-atomer sættes under højt tryk og høj temperatur for at skabe de samme forhold, som for diamanters tilblivelse. Disse sten bliver herefter slebet - typisk med brillantslibets 57 facetter, så de ligner brillanter. I dag er man blevet meget dygtige til at lave disse syntetiske sten, så de efterhånden også kan få et fint skin, der minder om diamantens.


Perler
Perler kan dannes naturligt uden menneskelig påvirkning i muslinger. Det er ægte perler, som er sjældne og kostbare. De ses sjældent i guldsmedeforretninger i Danmark. Perler kan også dyrkes i perlefarme, såkaldte kulturperler. Perler kan dyrkes både i saltvand og ferskvand. Saltvandskulturperler dyrkes ved at indoperere en perlemorskugle i muslingen, der herefter danner flere lag ny perlemor rundt om kuglen, inden perlen tages ud, og en ny perlemorskugle indsættes. Ferskvandskulturperler dyrkes ved at indsætte flere stykker væv, som muslingen herefter indfatter i perlemor. Ferskvandsmuslinger danner derfor mange perler samtidig. Ferskvandsperler har bl.a. derfor en lavere salgspris. Ferskvandsperler er nu absolut den mest brugte perle i Danmark.
En perle kan blive mat og kedelig – den kan dø. Det kan være fordi perlelaget er slidt af, eller fordi overfladen er ødelagt af parfume, cremer eller hårlak. Vær derfor varsom med disse produkter. Enkeltperler er ofte limet på smykket. Lim opløses af varmt vand, eller kan med tiden blive træt. Tjek derfor af og til om din perle sidder fast.