STØRRELSESVEJLEDNING


Tak fordi du besøger SMYKKESTREGER!
Vi vil gerne, at du får den bedste oplevelse hos os, så nedenfor har vi lavet en grundig beskrivelse af halskædelængder, ringstørrelser og armbånds- og armringsstørrelser, så du kan finde vejledning til dit køb her på SMYKKESTREGER.
 



Emner (gå direkte til)
Halskædelængde
Ringstørrelse
Armbånds- og armringsstørrelse 



 
Halskædelængde

Halskædelængden er afgørende for, om dit nye halssmykke kommer til at sidde flot på dig. Især hvis kæden er for kort, kan det tage skønheden og fokus væk fra smykket. 

Halskædelængderne hedder som standard: 38 cm til børn, 42 cm, 45 cm, (50 cm) for korte kæder, 60 cm, 80 cm, 90 cm. for lange kæder. Hvis man ønsker et halssmykke med kort kæde til en voksen kvinde, så sælger vi i dag langt flest kæder i 45 cm. Tendensen er i dag at kæden godt må være lidt længere – før i tiden var 42 cm mere almindelig. Med de lange kæder, skal man overveje, hvor fokus skal være. Med en 60 cm kæde kommer et evt. vedhæng til at sidde ovenfor barmen, mens en 80 cm og 90 cm kæde er en rigtig lang kæde, der hænger nedenfor barmen. Herrekæder skal typisk have en længde på 45 cm eller 50 cm.

Tag målebåndet frem, og fornem, hvilken længde der er bedst til lige netop dig!

Vær dog opmærksom på, at ikke alle smykker bliver lavet med selvvalgt kædelængde! Og nogle brands fører kun et begrænset antal længder. Det vil altid stå ved smykket, hvis du kan vælge. Hvis du ønsker en bestemt kædelængde, der ikke findes på SMYKKESTREGER, så kontakt os endelig. Måske kan vi løse problemet alligevel.
 
 
Ringstørrelse

At vælge ringstørrelse kan være svært. Bedst er det at få målt sin finger ved en guldsmed. Her kommer en beskrivelse af ringmål: 
Ringstørrelserne hedder typisk fra cirka str. 49 og til cirka str. 60 for damestørrelser og er omkreds-mål. Imellem hver ringstørrelse er der 1 millimeters forskel. Det vil sige, at fx en str. 52 er 52 millimeter i omkreds. Str 49-52 er små størrelser, str. 53-56 mellemstørrelser og 57-60 store størrelser.

Ud over dette skal du være opmærksom på, at en bred ring normalt skal være 1 til 2 numre større end en smal ring. Den føles nemlig mindre.

Nogle brands laver kun hver anden ringstørrelse, nogle laver mindre end str. 49, nogle laver større end str. 60. Det varierer meget. Hvis ikke den ring, du ønsker, findes i din størrelse her på SMYKKESTREGER, så tag kontakt til os. I visse tilfælde kan vi finde ud af det alligevel.
 

Armbånds- og armringsstørrelse

Armbåndslængderne hedder som standard: (17 cm), 18 cm, 19 cm, 21 cm og 23 cm. Til kvinder er 17 og 18 cm til et spinkelt håndled, 19 cm er medium, og 21 cm til kraftigt håndled. Herrearmbånd er typisk 19 cm, 21 cm eller 23 cm (fra small til large – fra ung knægt til velvoksen herre ;-).

Armringe er lidt anderledes. Hvis en armring kan åbnes, kan den passe forskellige størrelser håndled. Ofte findes sådan en armring kun i én størrelse. En fast armring, der ikke kan åbnes, skal gå så stramt som muligt over hånden for at sidde pænt og behageligt.